Turboteknik

Motorens Turbolader spiller en hel central rolle når det gælder optimering og effektforøgelse. Den øger motorens virkningsgrad markant ved at udnytte spildenergi i udstødningen og anvende denne energi til at danne ladetryk i motorens indsugning.

Grundet turboladerens fysiske opbygning skal denne passe til motorens størrelse og effekt. Vice versa kan en turbolader både være for stor og for lille.

Ved en almindelig optimering er det ofte allerede tilfældet at motorens turbolader bliver for lille. Dette opleves det typisk som ladetryksafvigelser eller såkaldt ”surging”. Andre symptomer kan være høje udstødningstemperaturer og tændingsbanken på benzinmotorer. Disse problemer afhjælpes ved at montere turboladere der er dimensioneret til højere effekt.

Vi hos Pro Boost har god erfaring med turboteknik på bilmotorer og er derfor i gang med at lave en liste over de mest anvendte turboladere der understøtter effektforøgelse.

For at udnytte disse turboladere er det som udgangspunkt nødvendigt at opgradere andre vitale dele såsom indsprøjtningsdyser, indsugninger, intercoolere, downpipes, og koblinger. Dette afhænger meget af ombygningens karaktér. Det kan i visse tilfælde endda være nødvendigt at opgradere motorens interne dele såsom plejlstænger, bolte, lejer osv. Andre gange kan man nøjes med kun at opgradere enkelte dele som fx downpipe.

Kontakt os meget gerne hvis du er i tvivl om valg af turbolader til din bil. Vi forhandler på nuværende tidspunkt ikke dele der understøtter effektforøgelse, men assisterer gerne med råd og vejledning. Frem for alt tilbyder vi selvfølgelig montering og indkøring.